29. marts 2016

Vælg din el-scooter med omhu - stil krav til det sted du køber hos


Tjekliste ved køb af el-scooter

Der er mange overvejelser at gøre sig, når man skal lave en så stor investering, som en el-scooter er for mange mennesker. I dette blog-indlæg vil vi prøve at give et overblik over nogle af de ting, man bør have i tankerne, når man kaster sig ud på el-scooter markedet.

Tre hjul eller fire hjul?

Det er nok det første spørgsmål mange stiller sig selv, når de skal vælge.

Tre hjul: Det kan være lettere at komme rundt på meget smalle steder, men man kan også miste en smule på stabilitet generelt og især i sving ved højere hastigheder. Dermed ikke sagt, at tre hjulede scootere er ustabile.

Fire hjul: Vælger man en el-scooter med fire hjul kan man opleve en følelse af mere stabilitet ved kørsel og dermed en bedre køreoplevelse. Er du brugeren der kører, hvor pladsen er lidt træng ift. at vende rundt, kan en model med tre hjul være at foretrække.  Flere af vores modeller med fire hjul kan dog fint navigere på små steder.

Med på rejsen

En anden væsentlig overvejelse at gøre sig er, om du har behov for at medtage den i en bil, bus/tog eller fly og om scooteren derfor skal kunne skilles ad. Som oftest kan en rejse-scooter skilles ad i 3-4 dele, ligesom der medfølger certifikater på batterierne, så de kan medbringes i fly.

Tekniske specifikationer som er værd at holde øje med

Når du har taget stilling til overstående kommer de mere tekniske specifikke ting, du bør overveje.

  •           Motoreffekt

Bor du et sted med stigninger eller har behov for at køre op ad lidt stejlere ramper,  bør du vælge at  købe en el-scooter med en motor med 1200 watt eller derover.  I vores sortiment af el-scootere finder du motorer op til 3500 watt.

  •          Distance, hvor langt skal min el-scooter kunne køre?

Det er vigtigt, at du undersøger hvad dine behov er. De fleste af vores el-scootere kører mellem 20-40 kilometer på en opladning, og det er passende for langt de fleste. Du skal dog være opmærksom på, at rejse-scootere  kører lidt kortere afstande på en opladning. For at sikre, at du får den bedste køreoplevelse anbefaler jeg, at du gennemlæser din instruktionsbog grundigt, specielt vedrørende ladning af el-scooterens batterier, da de kan have indflydelse på rækkeviden.

  •          Affjedring er en vigtig faktor.

Der er forskel på, hvilken type affjedring der findes på el-scootere. Både hvad angår opbygning og kvalitet. Nogle af især de mindre modeller, som måske primært bruges indendørs stiller typisk mindre krav til affjedringen. Men så snart terræn bliver mere ujævnt og hastigheden stiger, så er det lige pludselig vigtigt, at det er i orden, for ellers bliver det meget ukomfortabelt og el-scooteren bliver ustabil ved højere hastigheder og især i sving.

  •          Ergonomi og komfort

En scooter er dit transportmiddel, så derfor skal sidde komforten være behagelig, let at justere og give dig en følelse af tryghed, når du kører. Du skal have let ved at betjene de forskellige funktioner.

Påstigning og afstigning skal være enkelt og ligetil og er der behov for at justere enten sæde eller styrstamme, så skal dette være en let proces for dig.

Opsummering til valg af el-scooter

Det var en ganske kort gennemgang af nogle af de ting, man bør have for øje, når man skal ud at investere i en ny el-scooter. Det er en ret god tjekliste, men i sidste ende handler det om, at man får et køretøj, man føler sig tryg ved og at man altid kan søge råd og vejledning hos forhandleren. Det kan være et svært at skelne de enkelte scootere fra hinanden og der er kæmpe kvalitetsforskel, hvor pris bestemt ikke altid afspejler den kvalitet, du får. Så vær kritisk i dit valg og vær sikker på du træffer en god beslutning. For det hurtige og nemme valg kan let blive en dyr og kedelig oplevelse.

Du kan bestille vores el-scooterkatalog her og blive klogere på alle de ting, du bør holde øje med ved køb af en ny el-scooter